Foredrag

Jeg tilbyder forskellige foredrag indenfor emner, jeg har en personlig interesseret i, og som jeg har beskæftiget mig med professionelt. Her er eksempler på nogle af dem.

Som udgangspunkt varer alle foredrag enten 1 time eller to gange 45 minutter, med mulighed for spørgsmål undervejs og samtale efterfølgende.

Et foredrag koster 3.500 kr inkl. moms + kørsel. Der skal være adgang til projektor.

Faaborg Museum og Fynbomalerne

Efter at have været museumsinspektør på Faaborg Museum i 10 år, har jeg et indgående kendskab til Fynbomalerne og deres værker. Jeg har holdt foredrag om Fynbomalerne som koloni, men også om de individuelle kunstnere: Fritz Syberg, Peter Hansen, Jens Birkholm og de kvindelige malere Anna Syberg, Alhed Larsen og Christine Swane. Ligeledes om Faaborg Museums helt unikke arkitektur, skabt af arkitekten Carl Petersen, og senere Niels Fritjof Truelsen.

Faaborg Museum

Fynboerne og Faaborg

Et foredrag om Fynbomalerne, mæcenen Mads Rasmussen og  om hvordan Faaborg blev det første sted i provinsen der fik et museum.

Med fokus på de tre Fynbomalere Fritz Syberg, Johanns Larsen og Peter Hansen. Men også om Jens Birkholm, skulptøren Kai Nielsen og de kvindelige malere Anna Syberg, Alhed Larsen og Christine Larsen. Og om  hvordan Faaborg blev hjemsted for en kunstnerkoloni.

Kvindelige kunstnere

Jeg tilbyder et foredrag om kvindelige kunstnere og kulturpersonligheder qua mine studier i feministisk kunsthistorie ved University of Leeds: Käthe Kollwitz, Frida Kahlo, Georgia O’Keefe, Louise Bourgeois, Paula Modersohn-Becker, Mary Cassatt m. fl.

Enten specifikke foredrag om en eller flere kunstnere, eller om tilgange til deres kunst.

Anna Syberg. “Provenceroser i en krukke”. 1909. Akvarel på papir.

Anna Syberg og akvarellerne

Anna Syberg var en af de tre kvindelige kunstnere i kunstnerkolonien Faaborg. Hun blev gift med Fritz Syberg, fik syv børn, og malede ind imellem sine huslige pligter. Fritz Syberg støttede i hele deres ægteskab op om hendes kreative virke, som hun først og fremmest skabte med akvareller.

Anna Syberg var en af de teknisk dygtigste kunstnere i blandt Fynbomalerne og er i dag bedst kendt for sine smukke blomster akvareller.

Arne Haugen Sørensen, “Drama under grøn vinge”, 1983

Arne Haugen Sørensen og hans oeuvre

Et foredrag om Arne Haugen Sørensen og hans kunstneriske virke som på nuværende tidspunkt rækker et span på over 50 år.

Arne Haugen Sørensen (f. 1932) maler stadig hver dag og  arbejde både med maleri og grafik. Hans værker er kendte for deres ofte dramatiske motiver og den stærke koloristiske palet af farver, samt evnen til at kunne række ind til forståelse hos både børn og voksne, grundet farver og symbolik.